Vilkår & betingelser

Når du handler hos E-fectbikes.dk, accepterer du automatisk nedenstående vilkår og betingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser samtlige vilkår og betingelser grundigt igennem, før du handler på E-fectbikes.dk 

  1. Sælger

E-fectbikes.dk cykler og tilbehør sælges af E-fectbikes.dk. Websitet og den tilknyttede webshop på www.E-fectbikes.dk ejes og drives af Biomega ApS: 

Biomega ApS 
Hagemannsvej 6C 
8600 Silkeborg 
Denmark 

Dansk CVR-nummer 37419923 
E-mail: info@Biomega.com 
(I det følgende benævnt “Biomega”) 

  1. Accept af vilkår og betingelser

Din brug af websitet er underlagt nærværende vilkår og betingelser. E-fectbikes.dk forbeholder sig til enhver tid retten til at ændre disse vilkår og betingelser uden varsel. Vi udgiver løbende ændringer her på siden, så du altid er ved, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi bruger dem, og i hvilke tilfælde vi videregiver dem. Accepterer du ikke vilkårene, kan du ikke benytte vores website. 

Ønsker du at købe produkter i webshoppen på www.E-fectbikes.dk, forpligter du dig til at acceptere de gældende vilkår og betingelser for at kunne afgive en ordre. Ved at acceptere er du indforstået med og erklærer dig enig i de vilkår og betingelser, som er beskrevet i denne juridiske meddelelse. Accepterer du ikke, kan vi ikke behandle din ordre. 

  1. Dine rettigheder

E-fectbikes.dk har hovedsæde i Danmark og overholder dansk lovgivning og Forbrugerbeskyttelsesloven. Det betyder, at du trygt kan handle hos E-fectbikes.dk. Danske love og regler er gældende, uanset hvor du som køber befinder dig. Hverken CISG eller andre gensidige europæiske love gør sig gældende. 

Varemærker 
Websitet ejes og drives af Biomega ApS. Websitet indeholder mange varemærker, handelsnavne, servicemærker, copyrights og/eller logoer og kan også indeholde flere beskyttede mærker fra Biomegas tilknyttede selskaber. Sådanne mærker forbliver deres respektive ejers ejendom. Brugeren anerkender ejerskabet af disse mærker og forstår, at det ved brug af dette website ikke opnår nogen ret til eller andel i mærkerne. Brugeren erklærer sig enig i ikke at ændre, lave om på og/eller udnytte mærkerne eller deltage i nogen aktivitet, der modificerer og/eller udnytter disse mærker. Alle rettigheder til mærkerne forbeholdes, og al brug af mærker uden forudgående skriftlig tilladelse er strengt forbudt. 

  1. Ordreaccept

En bindende ordre træder i kraft, når de nødvendige data er indtastet, du har accepteret de gældende vilkår og betingelser, og du har klikket på knappen “Send ordre/Bestil” (eller lignende knap). Indtil du klikker på knappen, kan du til hver en tid ændre din ordre og de data, der er tilknyttet ordren. 

Vi forbeholder os retten til at acceptere eller afvise en ordre. Kan en ordre ikke gennemføres, informerer vi dig straks pr. e-mail. Kvittering for modtagelse af ordren udgør ikke en købsaftale, men dokumenterer udelukkende, at vi har modtaget din ordre. 

Så snart vores system har bekræftet din ordre, sender vi dig en ordrebekræftelse pr. e-mail. Denne fungerer som købskontrakt, og vi vil nu påbegynde afsendelsen af din ordre og debitering af dit kreditkort. 

Når din ordre er afsendt og på vej til dig, modtager du en bekræftelse pr. e-mail. E-mailen indeholder et track & trace-nummer, så du selv kan følge din ordre. 

Modtager du ikke en e-mail-bekræftelse inden for 48 timer efter bestilling, bedes du kontakte os på kontakt@E-fectbikes.dk. 

  1. Bestillingsvolumen

Du må udelukkende bestille til privat forbrug, medmindre du er registreret som forhandler af E-fectbikes.dk-produkter. Ønsker du at bestille mere end 5 cykler, bedes du kontakte kontakt@E-fectbikes.dk. 

  1. Betaling

Du kan vælge mellem flere forskellige betalingsmetoder: 
Betaling med kreditkort (Visa eller MasterCard) 
Betaling via PayPal 
Betaling via bankoverførsel 

Betaler du med kreditkort eller PayPal, opkræver vi et servicegebyr. Vi opkræver kun det gebyr, som vi er forpligtet til at betale til kreditkortselskaberne. 

Ved forudbetaling via bankoverførsel modtager du en ordrebekræftelse med vores bankkontooplysninger. Din ordre afsendes, så snart vi har modtaget det udestående beløb. Modtager vi ikke betalingen inden for den oplyste tidsfrist, er vi desværre nødt til at annullere din ordre. 

Bemærk, at eventuelle aftaler med din bank eller andre kreditinstitutter kan medføre ekstra omkostninger i forbindelse med elektroniske overførsler, kontobegrænsninger osv.